Bogen består af erindringsbilleder fra 1939 til 1945. Den samme periode har forfatteren skrevet om i Afdansningsballet. Han kom ret tidligt med i modstandsbevægelsen, blev i november 1944taget af tyskerne og sendt i KZ-lejr, og vendte hjem med Bernadottes hvide busser. Bogen er fuld af skarpe kommentarer, især er der mange udfald mod politikerne og den lille generalstab, der varansvarlig for den skæve våbenfordeling. Kronologien tages ikke så strengt og forf. siger selv at han ikke vil hænges op på tid, sted og navne. Beretninger om konkrete aktioner er kun en mindre delaf bogen, så der er ikke så meget spænding. Det er først og fremmest en bredt anlagt fortælling om, hvordan det oplevedes at være modstandsmand. Sproget er bramfrit, men også ordrigt, lidtindforstået og ikke altid lige let forståeligt. Titlen hentyder til politikernes påståede forræderi mod modstandsbevægelsen. Bagest er der en lang række korte portrætter af en række megetforskellige personer som omtales i bogen.En bog uden det store spændingsmoment, men et godt tidsbillede og et yderliggående indlæg i debatten om besættelsestiden.