Bogens to forf. er henholdsvis cand.merc. og journalist. Den poetiske titel dækker over den første egentlige bog på dansk om kultursponsering. Takket være sponsering har de 2 forf. haftmulighed for osse at studere amerikanske forhold. Det er blevet til en ret omfattende bog, der kommer godt rundt om emnet: efter et par mere alment forklarende kapitler gennemgås sponsering set udfra kulturlivet og ud fra virksomhederne, og herefter gennemgås en lang række konkrete eksempler og virksomheder, både i Danmark og USA, og til en vis grad i det øvrige Norden. Der afsluttes med enfremragende praktisk vejledning og en ret lang litteraturliste. Der drages mange sammenligninger mellem danske og amerikansk/canadiske forhold, hvorved der under læsningen gives mange gode tips.Bogen afdækker tillige, at sponsering allerede trives ret meget herhjemme, fx i Den gamle By i Århus, i en del kunstmuseer, teatre m.v. Forf. mener at sponsering vil blive mere udbredt fremover, ogat man ikke skal værenervøs for påvirkningen på det kunstneriske indhold i de projekter der støttes. Bogen er tidsmæssigt ajour til 1988. Den har en behagelig typografi, dog næsten udenillustrationer. Det er en nyttig, letlæst, spændende og velunderbygget bog, der vil kunne læses med interesse af alle, der arbejder i den betrængte kultursektor.