Til det i forvejen righoldige udvalg af rejseguides til ud- og indland føjer denne nye litterære danmarksguide en ny og savnet dimension til genren. Forfatterne, Mette Winge og Ernst Lohse,har gennemrejst Danmark uden for København og opsøgt de lokaliteter som på den ene eller anden måde har afsat spor i den danske litteratur - lige fra runeindskrifterne på guldhornene fra Gallehustil Per Hultbergs Viborg! Bogen er opdelt geografisk efter landsdelene og foran hvert af de 14 områder findes et oversigtskort, hvor de omtalte lokaliteter er afmærket. Da der ikke medtagesoplysninger om aktuelle åbningstider for mindestuer og museer findes der bagest i bogen en landsdækkende liste over turistbureauer, samt et afsluttende navneregister med henvisning til de omtalteforfattere. Den enkelte lokalitet, hvadenten det drejer sig om en by, en bygning eller et landskab, er medtaget ud fra dens tilknytning til en bestemt forfatter og beskrevet, ved hjælp af en kortkarakteristik, et citat, elleren mere anekdotisk indfaldsvinkel. Bogen er underholdende, informativ og overskuelig i sin form. Stikprøver afslører enkelte fejl i titler, navne og citater, og deledsagende sort-hvide fotografier er små og uskarpe, men på trods af disse mangler er der tale om et fint og velkomment supplement til den eksisterende rejselitteratur.