Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor stor er en elefant?


Beskrivelse


Billedbog. Hvilke dyr er størst? Hvor mange små dyr går der til et større? Her sammenlignes elefanter, isbjørne og blåhvaler blandt andet med hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. aug. 2014

En billedbog om størrelser og antal med dyr; hvad er størst og mindst, hvor mange løver "går der" fx på en isbjørn, for børn fra 4-7 år.

Billedbogen er oprindelig udgivet i Italien. Illustrationerne er tegnet i fed pålagt farvekridt, og især baggrundene der er ensfarvede har en meget "mættet" tone. Teksten er kortfattet, tekst og billede blandes elegant, fx en sætning der fører frem til ordet; elefant, har et billede af en elefant i stedet. Hvor stor er en loppe? Hvor mange lopper går der på en lemur, eller hvor mange løver går der på en isbjørn? Virtuost fabulerer billederne over det, mens tekst og tal er mere konkrete. Det giver en fin spændvidde i bogens udtryk. I sidste opslag er der en blåhval, blåt i blåt, med alle de dyr, transparent tegnede, som "går" på en blåhval. Forside, og bogens indpakning i det hele taget, er ganske fin og æstetisk spændende.

Vi har et par titler om størrelser og dyr, især for de yngste, men denne kræver lidt mere fornemmelse for størrelser og abstraktion. Den er et fint bud til målgruppen.

En vellykket billedbog om emnet, konkret i sit tekstlige grundstof med nogle ganske originale billeder til, som har en fin underliggende humor, der tilsammen gør det til et sympatisk møde mellem størrelser, mængder og abstraktion.