Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvor vi ser stjernerne


Beskrivelse


Isas sommerferie bliver ødelagt, da hendes storebror flytter og hendes værste plageånd flytter ind på hans værelse. Isa er nødt til at skaffe et nyt kamera, så hun kan lave sin dokumentar. Hun får arbejde i friluftsbadet, men her er det svært for Isa at skjule sin hudsygdom. Stærk og ærlig bog for unge om at føle sig anderledes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 29. sep. 2023

Isas sommerferie bliver ødelagt, da hendes storebror flytter og hendes værste plageånd flytter ind på hans værelse. Isa er nødt til at skaffe et nyt kamera, så hun kan lave sin dokumentar. Hun får arbejde i friluftsbadet, men her er det svært for Isa at skjule sin hudsygdom. Stærk og ærlig bog for unge om at føle sig anderledes.

Da Marco flytter, bliver Isa rasende, for hvem skal hun nu lave dokumentarfilm med? Isa har mistet sin mor for et år siden, og hendes far er ikke særlig nærværende. Hun flygter ind til Marco og møder Eddie, som oplever verden på en anden måde. Jobbet i friluftsbadet bliver også starten på et nyt venskab og måske nye muligheder. På forsiden ses bogens hovedperson og et billede af hendes ansigt, hvor vitiligoen er synlig. Isa bruger "basilisken" som et billede på sin hudsygdom vitiligo, der kravler ned over kroppen.

En virkelig god ungdomsbog, som favner mange af de problemer, som man i denne alder tumler med og prøver at løse, så godt man kan. Det er ligeledes en fin skildring af, hvad det vil sige at føle sig anderledes, i dette tilfælde pga. en hudsygdom. Det er råt og flot fortalt, med en hjerteskærende ærlighed.

Der er ikke andre bøger om vitiligo på dansk, men emnet, at føle sig anderledes, behandles også fint i fx Giv mig tiden igen af Sarah Engell.