Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Hvordan man passer et kæledyr


Beskrivelse


Billedbog. En piges 10 gode og velmenende råd til hvad man skal huske, når man anskaffer sig et kæledyr. Bogen er illustreret med situationer, hvor pigen passer sit eget kæledyr, en mammut.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2012

af

af

Marion Tirsgaard

d. 19. sep. 2012

Humoristisk billedbog om at passe et kæledyr, i dette tilfælde en mammut. Kan bruges til en snak om at passe kæledyr/babyer og om at have en fantasiven, men mest af alt til fornøjelse for de 4-8-årige.

Der er ikke tale om en fortløbende historie i denne men om en lille piges 10 korte velmenende råd til, hvordan man passer et kæledyr som fx råd nr. 3 "Sørg for at den får varieret kost". Erstatter man ordet mammut med en kat eller sågar en baby giver teksten stadig mening. Kontrasten mellem illustrationerne af en kæmpe mammut, der spiser et bjerg af spaghetti og går til ballet, og de konkrete råd, skaber en helt særlig dynamik og en underfundig humor, som måske, når det kommer til stykket, er mere for voksne end for børn. På sidste side antydes det, at mammutten i virkeligheden er af plys og dermed faktisk et fantasikæledyr. Som i andre af forfatters bøger er tegnestilen stilfærdig, gammeldags men med rigtig meget stemning. Forfatter har en lang række billedbøger bag sig, ofte med dyr som hovedpersoner fx Hønsetyv, 2011 og Hvad sker der for den dinosaurus?, 2010. Forsiden viser mammutten, der sidder på toilet.

Minder i tone om Grebans andre billedbøger og fx Bachelets Min kat er meget, meget dum, 2006, som også handler om et anderledes kæledyr, nemlig en elefant.

En skøn, underfundig og morsom billedbog om at holde en mammut som kæledyr. Bogen har en underspillet humor, der vil tale til både børn og voksne, og den vil ikke samle støv i krybben. Fra 4-8 år.