Bøger / faglitteratur

Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?


Beskrivelse


Penicillin har reddet millioner af liv. Nu skaber overmedicinering af mennesker og grise multiresistens, der kan slå op mod ti millioner mennesker ihjel. Til klima- og miljøinteresserede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 28. apr. 2023

Penicillin har reddet millioner af liv. Nu skaber overmedicinering af mennesker og grise multiresistens, der kan slå op mod ti millioner mennesker ihjel. Til klima- og miljøinteresserede.

I 1928 opdagede bakteriologen Alexander Fleming ved et tilfælde, at et stof i skimmelsvamp slog stafylokokbakterier ihjel. Stoffet blev kaldt penicillin og blev en revolution i behandlingen af bakterieinfektioner. Millioner af mennesker er siden blevet kureret for infektioner, som tidligere kunne være dødelige. Men som professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra SDU skriver i denne bog, har den udbredte brug af penicillin ført til nye problemer med multiresistens, fx MRSA-bakterier, som skyldes overforbrug blandt mennesker og særligt i svineindustrien. Kolmos viser, at 90 % af alle svinebesætninger i Danmark er smittet med MRSA, som kan smitte mennesker. Alene behandlingen af smittede koster årligt det danske samfund 50 mio. kr. I sidste del peges på mulige løsninger. Der bør bl.a. indføres bedre hygiejne og bruges mindre penicillin. Desuden bør landbruget kraftigt reducere brugen af penicillin. Hvis der ikke handles på problemet, anslår WHO op mod 10 mio. dødsfald årligt på verdensplan i år 2050.

Velskrevet debatbog, som sætter resistensproblemet i relation til tidens største kriser indenfor klima, miljø og biodiversitet.

Kjeld Hansen er en anden debattør, som skriver fyldigt og velunderbygget om dansk svineproduktion, se fx Velkommen til fremtidens landbrug.


Ugeskrift for læger [online]

d. 7. aug. 2023

af

af

Thomas L. Benfield

d. 7. aug. 2023