Bog på 70 sider indeholdende en børnekomedie med sange. Bagest i bogen findes melodistemmer med becifringer til de syv sange. Melodierne er af forfatteren, Povl Dissing og Eva Madsen. Stykkethar kun to medvirkende, nemlig en pige og en fyr. Desuden spiller en smuk guitar ved navn Carlos en væsentlig rolle. De to personer mødes og udveksler fantasier og drømme og bliver venner.Undervejs i stykket leger de fisk, larve, sommerfugl, tiger, brudepar samt telefon, hvor pigen ringer op, og fyren er henholdsvis fuldmåne, fodbold, kokosnød m.m. I indledningen til stykket er derbemærkninger om scene, tæppe, påklædning og lys, ligesom der ind imellem replikkerne er god vejledning til de medvirkende. Det er en sjov og velskrevet børnekomedie, hvor de medvirkende nok skalvære voksne eller meget store elever. (Stykket spilles fra 1. september 1986 på Det lille Teater i København med Eva Madsen og Povl Dissing i rollerne. Teksten er sat meget overskueligt, sproget erflydende, og bogen kanselvlæses fra ca. tolv år. Bedst egnet er stykket i valgfaget dramatik på de ældste klassetrin, men det kan også bruges til oplæsning og samtale på de mindste klassetrin. Tilbasisbiblioteket.