For læsere, der følger med i ny, eksperimenterende litteratur.
Hydra beskrives i fremmedordbogen som et symbol på ondskab. I Glenn Christians collageagtige tekstsamling er en række forskellige udsagn samlet, hvoraf nogle beskriver den samme situation med forskellige synsvinkler, fx en thaipiges giftermål med en dansk mand. I en anden sekvens er en tillidsmand på en arbejdsplads i centrum. Et gennemgåede træk hos flere af personerne er usikkerhed, ensomhed og forladthed, der udtrykkes i eksempelvis breve, samtaler, dagbogsuddrag, hvoraf nogle er overstregede. Det er fristende at sige, at lige som så mange andre bøger fra forlaget Edition After Hand, så er også Hydra uden en forsideillustration og nogen form for introducerende bagsidetekst.
Glenn Christian er blandt de nyere digtere som fx Anders Abildgaard, Henrik Have, Rene Jean Jensen eller Kenneth Jensen, der skriver i et meget kompakt og svært tilgængeligt sprog.
Mest interessant for de større biblioteker.