Bøger / skønlitteratur / roman

Hytten : en roman


Beskrivelse


Macks yngste datter forsvinder på en campingtur og bliver aldrig fundet. Fire år senere vender Mack tilbage til campingpladsen og møder i en hytte Gud, Jesus og Helligånden. Kærlige samtaler og guddommelige oplevelser får Mack til at ændre sit syn på godt og ondt og på eksistensen af Gud.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 7. nov. 2008

Usædvanlig bestseller, som længe har ligget på toppen af de amerikanske bestsellerlister. Romanen har et kristent budskab og vil have appel til læsere med interesse for religiøsitet, spiritualitet og det guddommelige. Den vil sikkert også ramme læsere uden den store hang til religion, og forsiden med et nybyggerhytte badet i et himmelsk lys er lige i øjet.

Mack lever i Midtvesten i et trygt og harmonisk familieliv, som brat får en ende, da familiens yngste datter forsvinder på en campingtur. Man finder den 6-årige Missys blodige tøj i en hytte, men ikke andet. Livet må gå videre, men Mack tynges af en stor sorg, og fire år efter Missys forsvinden får han et mystisk brev og vender tilbage til hytten. I hytten mødes Mack af Gud, Jesus og Helligånden i skikkelse af en sort kvinde, en mellemøstlig mand og en asiatisk kvinde, som gennem kærlige samtaler og guddommelige oplevelser får Mack til ganske at revidere sit verdenssyn og sin opfattelse af godt og ondt. Og hvad med Missy, finder han hende? Læs selv i denne specielle og sine steder højstemte roman, der givetvis vil bekræfte kristne læsere i deres tro, og som vil være god underholdning for andre ikke så troende.

William Paul Young, f. 1955, debuterer med denne roman, der kan give associationer til populære religiøse eller mystiske forfattere som Paulo Coelho eller James Redfield.

Amerikansk bestseller om faderen til et forsvundet barn og om kristendom. Appel til søgende læsere, og ikke kun til et decideret troende publikum.


Kristeligt dagblad

d. 19. dec. 2008

af

af

Claus Grymer

d. 19. dec. 2008


Præsteforeningens blad

Årg. 99, nr. 50 (2009)

af

af

Elisabeth Lidell

Årg. 99, nr. 50 (2009)