Da Izzy kommer til at sidde på flysædet ved siden af Nate, aner ingen af dem, at de næste 90 sekunder kommer til at forandre begges liv. De kommende 10 år støder Izzy og Nate indimellem sammen. Altid med lidenskab og gnister, men uden mulighed for at blive sammen. For fans af dramatiske og sexede kærlighedshistorier.
Nate er på vej for at melde sig i militærtjeneste, og Izzy er på vej hjem for at holde ferie hos sin ambitiøse og krævende familie, da et forfærdeligt uheld forbinder deres skæbner for altid. Mens Nate gør karriere i militærets specialstyrker, vælger Izzy at involvere sig i politik, ikke mindst for at kunne være i nærheden af sin filantropiske søster, Serena. 10 år efter deres første møde, ser Nate Izzy igen. Men nu er scenen Kabul i det Afghanistan, som er ved at overgive sig til Taliban. Izzy er i det konfliktfyldte land med en skjult dagsorden. Nate har kun ét mål: At redde Izzy uanset omkostningerne.
Dette er en både storslået, sexet og dramatisk kærlighedsroman om en mand og en kvinde, der på hver deres måde forsøger at gøre op med deres familie. Det kan for nogle virke en smule usmageligt, at mikse en aktuel politisk og humanitær krise med en sexet kærlighedshistorie. Rebecca Yarros har på mange måder skiftet genremæssigt spor siden bestselleren Fourth wing.
Aurora Rose Reynolds Indtil June handler også om et både sexet og kompliceret forhold til en soldat.