Bøger / faglitteratur

I begyndelsen var billedet : om billedlitteratur og formidlingen af den


Beskrivelse


En introduktion til billedlitteraturen (billedbogen, tegneserien, den grafiske roman, billedromanen, billednovellen) i perioden 2003-2019 med idéer til formidling, samtale og øvelser knyttet til fem udvalgte værker med børn og unge i skolen, på biblioteket, derhjemme osv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 16. jan. 2020

Hvordan kan man læse den nye billedlitteratur med børn og unge? Her er masser af inspiration, vejledning og konkrete idéer til arbejdet med den eksperimenterende billedlitteratur. For lærere, præster, forældre og andre, der læser billedlitteratur for og med børn og unge.

Der indledes med en introduktion til billedlitteraturens univers. Dernæst er der fokus på formidlingen, hvor begrebet "den æstetiske dialog" præsenteres. Herefter kommer fem helt konkrete og direkte omsættelige forslag til at arbejde med forskellige undergenrer inden for billedlitteraturen. I det fjerde kapitel omtales en lang række af billedlitterære titler, som en appetitvækker til det videre arbejde. I det afsluttende udblik konstateres der, at bogen ikke blot er i live, men "at den er sprællevende".

En fantastisk inspirerende bog om at arbejde med billedlitteratur og om at fastholde den analoge bog, som noget helt unikt. Vi bliver taget i hånden, men også skubbet ud, hvor vi selv skal turde give os i kast med disse nogle gange meget komplekse tekster. Indholdet er spændende, og bogen er flot med illustrationer af Kamila Slocinska. Bogen bør læses af alle dansklærere i grundskolen.

Vil man læse mere om blandt andet den æstetiske dialog, kan man med fordel læse Oplevelse og nærvær i litteraturundervisningen.


litteratursiden.dk

d. 13. apr. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 13. apr. 2020

Fagbogen er levende skrevet med en interessant og modig vinkel og en stor kærlighed til billedlitteratur. Bogen henvender sig til alle, der har interesse for billedbøger, graphic novels og andre typer...