I korte, fine erindringsglimt beskriver Thomas Buttenschøn sin barndom og ungdom. Kan læses af alle med interesse for musikeren.
Musiker og sangskriver Thomas Buttenschøn fortæller i denne biografi om sit liv. Med sin zambiske mor og sin danske far kom han som helt lille til Danmark. Fra fødslen blev han smittet med HIV og begge hans forældre døde, inden han blev ti år. Derefter voksede han op i en plejefamilie i Jylland. Allerede som seksårig begyndte han at spille musik, - en hobby, der snart kom til at fylde meget i hans liv. I en række korte kapitler, der starter ud med en nøgtern præsentation, men senere springer mere i tid og emner, fortæller han om sin barndom, om forholdet til de biologiske forældre og plejeforældrene, om musikken, det at føle sig anderledes og om altid at have døden med på sidelinjen.
En stærk og vedkommende fortælling om savn og musik, kærlighed, sorg og tilhørsforhold. De korte velskrevne kapitler fungerer som en slags erindringsglimt, der både er letlæste, poetiske og reflekterende.
Et andet eksempel på en yngre musiker, der fortæller sin barndoms- og ungdomshistorie er Wafande med Se mig i dag, der dog ikke litterært er på niveau med denne udgivelse.