Murphy Sullivan har skrevet en sang om DJ'en Casey Coffield, og det er bestemt ikke en kærlighedssang. Problemet er, at Casey ikke kan huske, hvad han har gjort mod Murphy. Hvis han kan løse dét problem, kan det måske få hans liv tilbage på rette spor? Sexet romance for især yngre voksne.
Casey har mange fejl. Han kommer altid for sent, han er droppet ud af skolen for at forsøge at slå igennem som DJ og især hans far har ikke tænkt sig at tilgive det sidste. Casey gik i high school med Murphy Sullivan, men han kan ikke engang huske hende. Hun kæmper med sceneangst, som gør det nærmest umuligt at få succes som sanger. Men da Casey hører, at hun har skrevet en sang om ham, bliver han opsat på at finde ud af deres fælles historie. De er to meget forskellige mennesker, som kommer i vidt forskellige kredse. Men de har samme drøm, og måske kan de hjælpe hinanden? Især da Murphy opdager, at der er et fantastisk menneske gemt under overfladen på den "smart i en fart-type", hun troede, at Casey var.
Ginger Scott forvandler i løbet af historien den overfladiske Casey til et helt menneske, efterhånden som hans fortid og forholdet til hans far afsløres.. Denne dybde i personbeskrivelserne er måske den største kvalitet i "McConnell"-serien, hvor vi nu er nået til 4. bind.
Nyd også fx Kristin Callihans SceneskiftÅndenød eller Åndenød af Abbi GlinesNyd også fx Kristin Callihans Sceneskift eller af Abbi Glines.