Med undertitlen "En Kai Normann Andersen kabaret" signaleres præcist, hvad dette lille drama har at tilbyde. Kabaretgenren: en blanding af populære toner tilsat såvel kunstnerisk holdning som budskab, afviklet indenfor imtimscenens rammer. Karakteristika, som også er at finde her. I et ellers meget spinkelt handlingsforløb på "Andersens Pensionat" tematiseres kærlighedens mange udtryk og veje før som nu, såvel under krig og ufred, som i en nutidig og måske mere prosaisk hverdag. Iøvrigt befolket med stereotype figurer samlet i en kreds omkring ejeren, der ikke uventet hedder Liva, her dog med efternavnet Andersen. Stykkets highlights er selvfølgelig den perlerække af tekster af PH, Børge & Arvid Müller, Mogens Damm, Ludvig Brandstrup o.a., som ovennævnte KNA's melodier har været med til at udødeliggøre, og som her binder de enkelte handlingsfragmenter sammen. Iøvrigt anvendt uden smålig skelen til de enkelte numres oprindelige placering, kronologi m.v. Således en tekst, der samlet set står ujævn, men dramaets præmisser er jo anderledes, og med den store succes som den folkelige, i ordets bedste forstand, kabaret har haft, jfr. John Mogensen-kabareten "Så længe jeg lever", skal nærværende drama bestemt ikke frakendes muligheder, heller ikke i bibliotekerne.