Bøger / faglitteratur / arbejdererindringer

I Dokkens verden


Beskrivelse


Tidligere ansatte, med vidt forskellige former for arbejde, ved Aarhus Flydedok fortæller om deres arbejdsliv, arbejdsforhold og den faglige aktivitet på arbejdspladsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2003

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 18. juni 2003

Århus Flydedok gik konkurs og lukkede i 1999 efter mere en 50 års broget historie. Arbejdspladsen var kendt for hårde arbejdsforhold og høj faglig aktivitet i klubben, og den var i høj grad med til at præge udviklingen i Århus. Lukningen kom som et chok for mange af de ansatte, og Fællesklubben blev derfor opfordret til at indsamle og fortælle Dokkens historie set med arbejdernes øjne. Det samlede materiale, som rummer mere end 200 timers fortællinger samlet på bånd, og hvor mere end 20 forskellige repræsentanter fra arbejdspladsen har fortalt deres livshistorie, har Arkivet og Kulturværkstedet Åstedet redigeret og samlet til denne bog. Formålet har været at beskrive livet på Dokken og udnytte de erfaringer, arbejderne har til brug for eftertiden. Det er der kommet en omfattende kollektiv skildring ud af, rummende meget personlige og nærværende historier. Fortællerne spænder vidt både aldersmæssigt og arbejdsmæssigt, og samlet formidler bogen et stykke Danmarkshistorie, som er ved at være fortid. Bogen er samtidig forsynet med to flotte billedfortællinger, som giver et visuelt blik af Århus Flydedok før og efter lukningen.


Arbejderhistorie

2004, nr. 1

af

af

Margit Bech Larsen

2004, nr. 1