Bøger / skønlitteratur til børn / sange

I en skov en hytte lå


Beskrivelse


Billedbog over børnesangen om haren, der får hjælp af nissen til at undslippe jægeren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2011

af

af

Ulla Møller

d. 21. sep. 2011

De tre billedbøger i meget stort format med hver sin kendte børnesang er især velegnede til brug i grupper i vuggestue og dagpleje, fordi det er let for flere børn at følge med i billederne samtidig. Ifølge forlagsmeddelelsen kan bøgerne bruges til dialogisk oplæsning. Til bøgerne findes en applikation, der skulle udvide anvendelsesmulighederne.

Hver bog gengiver en kendt børnesang. Hverken sanglegen Tornerose eller fagtesangen I en skov en hytte lå kan tilskrives en forfatter, mens det er manden bag De små synger Gunnar Nyborg-Jensen, der er ophavsmand til Se min kjole. Illustratorerne er tilknyttet MSM studio, der udvikler applikationer. De har illustreret i en traditionel, østeuropæisk tegnestil, og et billede bliver bestemt ikke bedre af at blive blæst op i stort format. Teksterne er tro mod de tekster, de fleste af os kender. Bagest i Se min kjole repeteres farverne, og bagest i Tornerose er der mulighed for at genfinde elementer fra illustrationerne. Det kunne have været rart med anvisning på sanglegene, men måske findes det på den omtalte applikation, der kræver Apples produkter, og som kan downloades mod betaling.

Alle tre sange er medtaget i forskellige sangbøger for børn, hvor de er illustreret i en nutidig, nordisk tegnestil. I en skov en hytte lå er netop udkommet i Pixi-format med Catarina Kruusvals dejlige tegninger.

Tre sangbøger, der vil være ret uhåndterlige i bibliotekssammenhæng, og hvor teksterne findes i andre udgivelser med bedre illustrationer.