I et spejl, i en gåde

Cecilies verden svinder langsomt ind. På et plan udspiller historien sig fra hun ved juletid kommer hjem fra hospitalet som håbløst syg, til hun om foråret endelig so ver helt ind efter athave ligget i en stadig dybere morfinrus. Det kunne lyde som en meget tragisk historie om et bams meningsløse død, men er det slet ikke - eller ikke kun! For på et andet plan er det en historie omat være menneske, om hvilken mening en kristendomsforståelse med afsæt i et helt nutidigt naturvidenskabeligt verdensbillede giver, om hvor ufatteligt glædeligt det er, at verden er til og kanmærkes, at livet er muligt, at et menneske lever - selv om betingelsen er, at alt er stumper af den samme store gåde. Sprogligt er den for større børn og unge let at læse, men det er entankekradser, der er mere i gammelgræsk dialogform end i romanform. For hovedparten af bogen optages af de samtaler, Cecilie i sin bedøvelse fører med englen Ariel, der kommer for at trøste oghjælpe hende gennem bitterheden. Ariel,der er ren ånd, drøm, tanke, vil gerne vide mere om at være menneske af kød og blod, og sammen med Cecilie urdres han over sansernes brug, oververdensrummet, over hjernens indretning - og over de store sammenhænge og sære ligheder, der kan trækkes.

Læs hele vurderingen

Sådan set kunne bogen hedde 'Cecilies Verden' - eftersom også den handler om en 14-15-årig piges indgang til åndelige og metafysiske emner. Men her er C.s verden ved at forsvinde, og der ermeget hun skal nå at tænke igennem; hun har en kræftsygdom og er kommet hjem fra hospitalet for at dø med familien omkring sig (kan læseren regne ud, selvom sygehistorien nærmest kun omtales mellemlinjerne). Julenat dukker englen Ariel op, ikke kun for at være den dødssyges engle vagt; der er meget at tale om, og Ariel bliver C.s lærer og legekammerat i hendes sidste tid, hvor hun følernødvendigheden af at »finde ud af hvordan alting er« - så hun er også vel forberedt, da hun går gennem spejlet og selv bliver en luftånd. Englen vil til gengæld gerne vide hvordan det er at væremenneske, at føle og sanse, at have sin korte tid tilmålt - og han er en uhøjtidelig, insisterende udfordrer af C.s tanker om det selvfølgelige menneskeliv. Jordisk sorg og smerte, himmelrummet,evigheden og skabelsen, Gudsom person og begreb - JG vender og drejer det hele suverænt op sætter nyt lys på svære materier. En vidtflyvende, men langtfra tung lille roman, med en bevægendehistorie der 'går op' og med fint tegnede personer og glimt af norsk vinter. Fra ca. 14 år.

Læs hele vurderingen