I får ikke mit had

Antoine Leiris mister sin kone, og moren til deres et år gamle barn under terrorangrebet på Bataclan i Paris, i 2015. Hans verden er for evigt forandret og hadet ulmer i hans sind, men det skal ikke få ham ned med nakken. Til interesserede i personlige skildringer fra ofre for terror.

Antoine Leiris kone, Hélène, er blandt ofrene for terrorangrebet i Paris i november 2015. Hun var blandt de dræbte på spillestedet Bataclan. Tre dage senere, skriver Leiris et åbent brev, stilet direkte til sin kones mordere på Facebook. I denne bog bog beskriver Antoine hvordan livet fortsætter efter Hélènes død, med både sorgen og dagligdags gøremål, som at lave madpakker, arbejde og hente sønnen Melvil.

En rørende fortælling, som giver en, en klump i halsen. Leiris beskrivelse af dagligdagen efter konens død er forbavsende usentimental, men bag ordene kam man sagtens fornemme sorgen. Har man selv små børn er det næsten umuligt læse bogen uden at tårerne flyder.

Der er endnu ikke udgivet andre personlige skildring fra terrorangebet i Paris. Bogen minder om de bøger der er med pårørende til Utøyamassakren Jeg lever, farFlugten fra Utøya og Flugten fra UtøyaDer er endnu ikke udgivet andre personlige skildring fra terrorangebet i Paris. Bogen minder om de bøger der er med pårørende til Utøyamassakren Jeg lever, far og .

Læs hele vurderingen