Dette er den første roman på dansk af en ung fransk / senegalesisk forfatter (1967-), som debuterede som 17-årig og nu har skrevet 4 romaner. En ung pige ankommer til sin bedstemoders landsby,hvor familien er forsamlet for at fejre den gamle dame. Men hun opdager til sin forfærdelse, at de ikke genkender hende. Hun må ud på en odyssé for at finde sin moster Leda. Derved kan hun sone enukendt brøde fra fortiden og opnå familiens anerkendelse og syndsforladelse. Bogen beskriver hendes rejse - en endeløs og trøstesløs vandring, som uventet altid bringer hende uforløst tilbage tilbedstemoderens landsby. Man kan kalde bogen fabel, myte eller eventyr. Den foregår tid- og stedløst i en surrealistisk verden i afvisende og truende omgivelser. Det er en myte om søgen efteridentitet og samhørighed, om higen efter tilgivelse for ukendte synder. Man har fornemmelsen af at bevæge sig i en absurd dørm. Bogen er en udfordring for en litterært krævende læser, som harerfaring og viden til attrænge ind i forfatterens litterære myteverden, men som så også vil nyde denne helt specielle, men meget betagende læseoplevelse.