Professor dr. phil. i religionshistorie A. Hvidtfeldt født 1915, har et righoldigt forfatterskab bag sig. Her kommer hans erindringer, som dækker perioden indtil 1945. Det er journalisten, somvidende, klart og velformuleret beretter fra tiden omkring 2. verdenskrig. Hans lykkelige barn- og ungdom er kedelig læsning, mener han, så bogens 1. del, som dækker den periode, gøres der ikkemeget ud af. Bogens 2. del omhandler tiden ved United Press i Kbh. fra 1939 til lukningen i 1941 og berøringerne til modstandskampen frem til 1943, hvor han søger ind til Social-Demokraten ogbliver tilbudt arbejde i Berlin. Her starter bogens 3. og største del, og det er så afgjort den, der gør bogen til spændende og vedkommende læsning for mange. Han sendes til Berlin og indlogerersig hos lokale, hvor han er frem til befrielsen. Der er kommentarer til både krigens store og små begivenheder, hvorledes man oplevede dem i Tyskland blandt både nazimodstandere og tilhængere, omarbejdsbetingelserne forgruppen af udsendte journalister med censur og strenge retningslinier for hvad der må skrives hjem om, og de heftige bombeangreb og omfattende ødelæggelser, byen var udsatfor. En velfortalt erindringsbog, som elegant undgår det strengt personlige og holder sig til det vedkommende.