Den i Schweiz bosiddende ungarnske forf. Agota Kristof vil være kendt af danske læsere for sin tvillinge-trilogi: Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn. Nærværende titel placerer sig indenfor noget nær samme toneleje som "tvillinge-trilogien" med sin skildring af den unge arbejder Tobias alias Sandor. I sit selvvalgte eksil henslæber han en trøstesløs og åndsløvende tilværelse, socialt marginaliseret i fuld overenstemmelse med den fremmedes lod, tilsyneladende kun holdt oppe af drømmen om og erindringen om Line, den uopnåelige pige, som omstændigheder i den ligeledes engang så lurvede fortid tvang ham til at forsage. Håbet mere end anes, da Line uventet igen dukker op i hans liv for siden atter at forsvinde, og Sandor må igen se den på en gang så store og "umulige" kærlighed glide ham af hænde. En lakonisk og illusionsløs skildring af mennesker, der i et nærmest emotionelt vakuum forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen og tilføre den den gnist af ømhed, der giver livet mening. Blottet for hul retorik eller anden rørmstrømsk befamling, forf er i sin skildring til stadighed nøgtern - og uden nåde! En kvalitativ, ikke kvantitativ, lille grum fortælling, sprogligt økonomiseret, om de store følelser, der til alle tider efterspørges overalt!.