I grunden har vi det jo godt

Til læsere, der ønsker udviklingsromaner og et velskrevet stemningsbillede fra et årti, set i børnehøjde.

Forfatterens skønlitterære debut er en række korte poetiske nedslag i 1970'ernes dagligliv. Det er en fin skildring af livet i en kernefamilie med hverdagens glæder, sorger og bekymringer set gennem et barns øjne. Forfatteren fortæller humoristisk, skarpt og præcist om opvæksten i en lille by i nærheden af Odense, om venner, familie, skolegang og de første famlende forsøg med det andet køn. Bogen er iblandet klip fra regentens nytårstale. Det er det nære, stemningerne, de fine observationer og detaljer frem for det dramatiske og højtravende, der karakteriserer de korte kapitler. Forfatteren har på fornem vis genfundet meget af det, der kendetegner et årti og det er én lang tidsrejse tilbage til 1970'ernes drømme og diskussioner om arbejdsløshed, atomkraft og oliekrise - ren nostalgi. Forsiden, der forestiller et maleri af Lindøværftet, kræver dog formidling.

Der er skrevet mange stemningsbilleder fra 1970'erne og 1980'erne set med børns øjne fx Vildnisset af Søren Jessen og Sumobrødre af Ramsland, begge noget mere dystre end nærværende bog.

Et humoristisk, præcist tilbageblik på et årti, der vakte genkendelsens glæde hos denne lektør årgang 1974. En fin bog, om overgangen fra det nære og familiære til verden udenfor, venner, kærester og skole. Forsiden formidler ikke indholdet optimalt.

Læs hele vurderingen