Ian Rankin er en ubetinget succes. Forståeligt nok. Forlaget oplyser på omslaget af denne niende roman om Edinburgh-politiet, at han p.t. er den bedst sælgende forfatter i UK. Han er da efterhånden også særdeles godt kendt af vore danske læsere. Sympatien for serien skyldes nok, at hovedpersonen John Rebus ikke er en ubetinget succes. En antihelt er altid nemmere at identificere sig med for de fleste af os end de helt ufejlbarlige. Mod slutningen af denne roman er John Rebus både på ufrivillig orlov og endnu dybere nede i sin alkoholiserede hverdag, end vi tidligere har mødt ham. Handlingen er enkel: en pige fra den absolutte overklasse forsvinder, og det viser sig ca. midt i bogen, at hun er blevet myrdet. Forbrydelsen opklares ved hjælp af godt gedigent politihåndværk og teamwork. Selvom John Rebus er hovedpersonen, er det helt entydigt politikrimier, der er tale om her, og forfatteren er i en mesterklasse, der kan sammenlignes med fx Sjöwall og Wahlöö: Vi møder kun tredimensionale personer, både på og udenfor politistationen, og spændingen holdes fra start til slut uden påklistrede effekter. Jeg glæder mig til, at orloven ophæves, og at Rebus og kollegaer kan fortsætte deres melankolske og inciterende færd rundt i Edinburghs underverden.