I kamp mod lejesoldater

Luftens ørne er en meget stereotyp serie. Mine bemærkninger om tidligere hæfter (se senest 74.51.24) har fortsat gyldighed. Det er igen araberkongen Azraf, som Tanguy og Laverdure på den franske stats vegne hjælper mod oprørerne, der kæmper med fly og lejesoldater betalt af amerikansk olie/kapital. Selv om indfaldsvinklen politisk set afviger fra hvad vi er vant til, forbliver billedet af araberne det samme, kun den i Frankrig uddannede konge er på højde med franskmændene. Billedmæssigt frådser serien i farverige bombeeksplosioner og brændende fly - der dog aldrig når ud over klicheen. NB: den eneste aktive kvinde i dette hæfte er en svensk, blond arkæolog, der er agent for kupmagerne. Jvfr. Det store baghold er kvinderollen i serien klar: enten luder eller helgeninde. For interesserede: historien i dette hæfte fortsætter i et kommende nummer.

Læs hele vurderingen

Optakten til en ny flyverhistorie, der - som så ofte før - foregår i et arabisk land, hvor den nationalistiske fyrste har problemer med amerikanske olieselskaber, som denne gang prøver at snuppe olien via "en hær af hvide lejesoldater". Seriens helte (og klovne) er to franske flyvere, der igen blander sig på arabernes side. Historien bag historien går ud på, at Frankrig står bag araberne i konflikten med de fæle oliekapitalister. Dette synspunkt kan diskuteres, men det kan derimod ikke diskuteres, at denne serie er den bedste inden for genren. Historierne er velkonstruerede, typerne er - genrens begrænsninger taget i betragtning - nogenlunde acceptable, og ikk mindst billedsproget er godt.

Læs hele vurderingen