Graphic novel om forskellige, ømtålelige emner, der her får grovfilen på humoristisk og samtidig velunderbygget vis. Til feminister af begge køn og alle aldre.
Liv Strömquist har tegnet og skrevet en feministisk tegneserie i sin helt egen stil. Det er en slags dokumentar med overskrifter som "Historiens mest provokerende boyfriends" - fx Marx, Sting og Picasso - og "Naturlig natur og dyriske dyr". Det er dokumenterede eksempler på, hvordan kønslig forskelsbehandling findes i vores sprog, historie og verdensopfattelse. De fleste af tegningerne er sort/hvide og karikerede.
Skægt og dybt provokerende. Virkelig godt dokumenteret med kildehenvisninger i kanten af siden. Man er underholdt, frastødt og fortvivlet på samme tid. Det er en graphic novel, det tager tid at læse.
Forfatteren står også bag Kundskabens frugt, en grafisk roman om kvinders seksualitet belyst via en historisk gennemgang af bl.a. synet på genitalier.