"Om I mit blod - Rasmus Walters nye, fjerde studiealbum - også kommer til at udløse guld, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, men jeg tvivler, for jeg har svært ved at fornemme, hvad Rasmus Walter vil mig; svært ved at fornemme, at han har noget presserende vigtigt at sige. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg hører det simpelthen ikke. Tvært imod mener jeg at høre, at Rasmus Walter og hans producer har forelsket sig i nogle hitskabeloner, -virkemidler og -soundscapes og med overlæg forsøger at udfylde rammerne snarere end at sige noget forfriskende nyt og anderledes. I hvert fald forbliver jeg uberørt af både tekster og melodier, klange og flader".