Bøger / skønlitteratur til børn

I mørket


Beskrivelse


Jonathan savner sit lyssværd til at kæmpe mod de monstre, der dukker op efter mor har læst godnathistorie af monsterbogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2009

af

af

Inger Søndergaard

d. 2. mar. 2009

En fantasifuld billedbog med et lille gys, for de 3-5-årige. Den egner sig især til godnatlæsning for drenge. Monstrene ser tilpas hyggelige og sjove ud, og børnene vil ikke blive unødigt skræmt af historiens uhyggelige og mørke stemning.

En lille fantasifuld og morsom rædselshistorie, med mange genkendelsesmuligheder for små fantasifulde drenge og deres fantasiforladte mødre. Den belgiske forfatter og illustrator har ikke tidligere udgivet bøger på dansk. Illustrationerne er mørke farvede blyant tegninger, der udstråler en atmosfære, der forstærkes ved sofistikeret leg med perspektiv, skygger, farver og størrelser. Teksten er let at læse og historien er velstruktureret med passende gentagelser, der fører til en meget overraskende slutning, hvor fiktion og virkelighed blandes. Monsterægget fra monsterbogen klækkes og råber på sin mor, mens Jonathan med sit lyssværd ser undrende til.

Der findes utallige billedbøger om hvor svært det kan være at falde i søvn i mørket, men denne adskiller sig ligesom Trolden i mørket, 2008 ved at have noget anden pointe end de fleste, hvor løsningen og hjælpen enten er sovedyr eller trygheden hos forældre. Lyssværdet skaber mod til overvindelse af monstrene, men der sættes også spørgsmålstegn ved dette mod.

En noget anderledes billedbog til fantasifuld godnatlæsning for især drenge 3-6 år, der har svært ved at falde i søvn uden deres våben ved hånden.



Informationer og udgaver