d. 19. juli 2012
af
af
Frans Rasmussen
d. 19. juli 2012
Dette lidt oversete værk fra den italienske neorealisme står stadig stærkt trods sine over 60 år på bagen med sin universelle historie om venskab. Fra 15 år.
Den 15-årige forældreløse Pasquale og hans yngre ven Giuseppe tjener penge som skopudsere i efterkrigstidens Rom for de amerikanske soldater. De drømmer om sammen at kunne købe en hest, og da Giuseppes ældre bror Attilio tilbyder dem hurtigt tjente penge ved at sælge amerikanske tæpper på det sorte marked, er opfyldelsen af drømmen nær. Men den brister og deres venskab kommer på en alvorlig prøve, da de begge arresteres og anbringes i et barsk ungdomsfængsel anklaget for medvirken til tyveri og hæleri.
To år før Vittorio De Sica lavede sit mesterværk Cykeltyven, der er neorealismens hovedværk, kom denne Oscar-belønnede film, der sammen med Miraklet i Milano og Umberto D. fik enestående betydning for filmkunsten. Det er film, hvis fokus på almindelige mennesker skaber en realisme skabt af både økonomisk nød og politisk nødvendighed. De Sicas senere film blev som italiensk film i almindelighed mere let underholdende, men med sine første fornyede han filmkunsten og gjorde den politisk slagkraftig.
Historien om de to drenges drømme og venskab, der sættes på en barsk prøve, er dybt gribende, ligesom skildringen af livet i fængslet maner til social indignation. Men De Sica er humanist og lægger skylden på det korrupte system og ikke på det enkelte menneske. Det er en film, der bør ses af alle, der tager filmkunsten alvorligt.
