Biografien kan læses af alle. Kendisfaktoren og den nylige medieomtale af bogen gør at den sælger sig selv.
Anja Fonseca fortæller via forfatteren og ekskæresten Morten Brask sin bulimi-historie. Vi starter i barndommen med beskrivelser af en pacende perfektionist-mor og Anja, der altid gerne vil være god nok. Hun fortæller i detaljer om sin sygelige fascination af andre kvinders vægt og sin egen utilstrækkelighed. Først er der tale om kure, men senere bliver det til "seancer", hvor hun mæsker sig i chokolade og søde sager for derefter at straffe sig selv ved opkastning. Tematikken kredser konstant om disse seancer, om kontrol og om at leve et dækliv som den søde, tjekkede kvinde, alle troede hun var.
Både kendisfaktoren og tematikken leder naturligt henimod Maria Hirses selvbiografi Æblekinder.
Lettilgængelig biografi om vejrværten Anja Fonsecas liv med bulimi. Vil tiltrække en del lånere pga. kendisfaktoren og denne uges medieomtale.