No mythologies to follow
MØ
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
No mythologies to follow
MØ
Let her breathe
Emilie Nicolas
Jagten paa noget
Balstyrko
Ultraviolence
Lana Del Rey
So sad so sexy
Lykke Li
Invasion of privacy
Cardi B
Slå flint!
Folkeklubben
Nye tider
Folkeklubben
The idler wheel is wiser than the driver of the screw and whipping cords will serve you more than ropes will ever do
Fiona Apple
A salty taste to the lake
Caper Clowns
d. 5. maj 2014
af
af
Pelle Sonne Lohmann
d. 5. maj 2014
"I Never Learn [er] en på alle måder opløftende affære - de vemodige, tænksomme stunder står ganske vist i kø, og ballader som den gribende Love Me Like I'm Not Made Of Stone, men den både elektroniske og organiske instrumentering, er velvalgt og flot doseret, lagene og nuancerne hober sig i reglen op, og så er Lykke Lis greb om de gode melodier så absolut intakt".
d. 5. maj 2014
af
af
Pelle Sonne Lohmann
d. 5. maj 2014
"I Never Learn [er] en på alle måder opløftende affære - de vemodige, tænksomme stunder står ganske vist i kø, og ballader som den gribende Love Me Like I'm Not Made Of Stone, men den både elektroniske og organiske instrumentering, er velvalgt og flot doseret, lagene og nuancerne hober sig i reglen op, og så er Lykke Lis greb om de gode melodier så absolut intakt".
d. 7. maj 2014
af
af
Kim Skotte
d. 7. maj 2014
"På 'I Never Learn' lyder Lykke Li for første gange som 'popkongelig'. Statuarisk og traditionsbevidst. Eftersom samtlige ni sange på det kun 33 minutter lange album handler om kærlighedens smerte - om ensomhed, længsel og fortrydelse - må man opfatte det som en krønike om det knuste hjerte. En saga om, hvordan man synger, mens man måske kommer videre, når man nu åbenbart aldrig bliver klogere. Det burde gøre ondt. Men det lyder bare godt. Oh, som det knirker af fortrydelse og drypper af honning fra det knuste hjerte, der samtidig er så bange for at være lavet af sten. Måske af sortpoleret marmorpop anrettet med et stort stilfuldt slag på kitsch-tamburinen".
d. 5. maj 2014
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 5. maj 2014
"Hvor Lykke Li måske ikke leverer de helt store forløsende melodier på »I Never Learn«, og arrangementernes ensartethed indimellem gør albummet lidt stillestående, så - og det er vigtigere - trænger hendes følelser hele tiden igennem. De fæstner sig simpelhen i lytterens nervestrenge. I hvert fald i mine, og stærkest med den refrænstærke »Never Gonna Love Again« og den velgørende dynamiske »Gunshot«, hvor længslen efter den anden - naturligvis, fristes man til at sige - er beskrevet i negative billeder: »I am longing for your poison/ Like a cancer for its prey/ Shot an arrow, in your harbor/ Where you waited in the rain«".
d. 5. maj 2014
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 5. maj 2014
"Udspillet er en sort perlekæde af lutter ballader, og "Love Me Like I'm Not Made Of Stone" har en slæbende skrøbelighed. Her overbeviser den 28-årige Lykke Li ved at nå ud i de flossede kanter af sin vokal, og kuldegyset sænker sig som en spøgelsesberøring. Men den satsede indlevelse udebliver på andre hjerteknuste sange, og svenskeren kan ikke prale af poetisk klarsyn. Hun vælger i stedet en lidt passiv analyse fra distancen, som i "No Rest For The Wicked": »My one heart hurt another/ So only one life can't be enough/ Can you give me just another/ For that one who got away.« Til gengæld frister sangerinden og hendes med-komponist Björn Yttling (fra Peter Bjorn and John) på samme nummer med en melodisk gnistrende storladenhed, der kan sin Phil Spector helt ud i de vilde elektriske krøller".
d. 7. maj 2014
af
af
Kim Skotte
d. 7. maj 2014
"På 'I Never Learn' lyder Lykke Li for første gange som 'popkongelig'. Statuarisk og traditionsbevidst. Eftersom samtlige ni sange på det kun 33 minutter lange album handler om kærlighedens smerte - om ensomhed, længsel og fortrydelse - må man opfatte det som en krønike om det knuste hjerte. En saga om, hvordan man synger, mens man måske kommer videre, når man nu åbenbart aldrig bliver klogere. Det burde gøre ondt. Men det lyder bare godt. Oh, som det knirker af fortrydelse og drypper af honning fra det knuste hjerte, der samtidig er så bange for at være lavet af sten. Måske af sortpoleret marmorpop anrettet med et stort stilfuldt slag på kitsch-tamburinen".
d. 5. maj 2014
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 5. maj 2014
"Udspillet er en sort perlekæde af lutter ballader, og "Love Me Like I'm Not Made Of Stone" har en slæbende skrøbelighed. Her overbeviser den 28-årige Lykke Li ved at nå ud i de flossede kanter af sin vokal, og kuldegyset sænker sig som en spøgelsesberøring. Men den satsede indlevelse udebliver på andre hjerteknuste sange, og svenskeren kan ikke prale af poetisk klarsyn. Hun vælger i stedet en lidt passiv analyse fra distancen, som i "No Rest For The Wicked": »My one heart hurt another/ So only one life can't be enough/ Can you give me just another/ For that one who got away.« Til gengæld frister sangerinden og hendes med-komponist Björn Yttling (fra Peter Bjorn and John) på samme nummer med en melodisk gnistrende storladenhed, der kan sin Phil Spector helt ud i de vilde elektriske krøller".
d. 5. maj 2014
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 5. maj 2014
"Hvor Lykke Li måske ikke leverer de helt store forløsende melodier på »I Never Learn«, og arrangementernes ensartethed indimellem gør albummet lidt stillestående, så - og det er vigtigere - trænger hendes følelser hele tiden igennem. De fæstner sig simpelhen i lytterens nervestrenge. I hvert fald i mine, og stærkest med den refrænstærke »Never Gonna Love Again« og den velgørende dynamiske »Gunshot«, hvor længslen efter den anden - naturligvis, fristes man til at sige - er beskrevet i negative billeder: »I am longing for your poison/ Like a cancer for its prey/ Shot an arrow, in your harbor/ Where you waited in the rain«".
d. 3. maj 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 3. maj 2014
"Det er sødmælksromantik iblandet sort, løben mascara så fed, at man drukner i den, hvis ikke man kan se meningen med den. Det kan jeg ikke hele tiden. Men når Li glimrer, så bliver hendes sange til en vellykket form for power-ballader (som hun selv kalder det). De kan vække mindelser om Bangles, Belinda Carlisle, Foreigner, Boston, men med deres egen krogede stolthed. Hør for eksempel den dundrende »Gunshot« eller »Never Love Again«, hvor Lykke Lis mangedoblede stemme bygger turboladede king size-omkvæd".
d. 3. maj 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 3. maj 2014
"Det er sødmælksromantik iblandet sort, løben mascara så fed, at man drukner i den, hvis ikke man kan se meningen med den. Det kan jeg ikke hele tiden. Men når Li glimrer, så bliver hendes sange til en vellykket form for power-ballader (som hun selv kalder det). De kan vække mindelser om Bangles, Belinda Carlisle, Foreigner, Boston, men med deres egen krogede stolthed. Hør for eksempel den dundrende »Gunshot« eller »Never Love Again«, hvor Lykke Lis mangedoblede stemme bygger turboladede king size-omkvæd".