Bøger / faglitteratur til børn

I omskæringens vold


Beskrivelse


Hvert år omskæres mange, både drenge og piger. I Danmark er det forbudt at omskære piger, mens det er tilladt at omskære drenge. Læs her om de forskellige kulturer og religioner, hvor man bruger omskæring. Fra 12 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2021

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 19. feb. 2021

Hvert år omskæres mange, både drenge og piger. I Danmark er det forbudt at omskære piger, mens det er tilladt at omskære drenge. Læs her om de forskellige kulturer og religioner, hvor man bruger omskæring. Fra 12 år.

Her i bogen får læseren en forklaring på, hvad omskæring er for en dreng, men også for en pige. De historiske, religiøse og helbredsmæssige begrundelser beskrives, ligesom også den geografiske udbredelse forklares og vises ved kort. En tredjedel af jordens mandlige befolkning er omskåret, mens flere end 200 millioner kvinder er omskårede. Linjerne trækkes helt op til i dag, hvor der i Danmark i 2020 var en stor politisk diskussion om at forbyde også omskæring af drenge. Det blev ikke gennemført. Bogen har mange forskellige illustrationer, tekstbokse og billedtekster. Bogen slutter af med tre spørgsmål til refleksion for læseren. Titlen udgives i serien "Ung let" fra forlaget Seismos serie "Explainer", der udgiver bøger om aktuelle emner. Bogen har lix 30.

Fin bog om et meget vigtigt emne. Bogen fortæller sobert og konkret med masser af fakta. Det virker rigtig godt med de tre spørgsmål til sidst i bogen. Selvom bogen er en "Ung let", skal man man stadig være en øvet læser, da her er rigtig mange typer af tekst som fx fotos med tekster, gamle billeder, kort og farvekoder.

Der findes ikke nyere bøger for unge om emnet.