"Blikket er blevet mere fast. Lyden større og mere kropslig. Allerede på åbningsnummeret, »Dangerous«, mødes vi af diskante synth-horn og et listigt UK Garage-groove, der sigter efter dansegulvet på en helt anden måde end tidligere ... Det virker som en naturlig udvikling for et band, der lagde så tyst og stille ud. Og det kommer da heller ikke som den store overraskelse, al den stund producer Jamie »xx« Smith gjorde noget lignende på sin massivt vellykkede solodebut, »In Colours« (2015), hvor både Oliver og Romy også bidrog med vokaler. Jeg er vild med udviklingen. Netop fordi det i store stræk sker uden at give køb på alt det, der gør The xx så gode. Der er bare kommet flere farver på paletten. Og det løfter sangskrivningen".