Magtfulde koncerner strides i år 2316 om at terraforme Mars og dermed gøre den beboelig for mennesker. En sammensværgelse truer dog den skrøbelige magtbalance mellem koncernerne, og to marskolonister sætter sig for at afsløre sandheden. Letlæst rumkrimi for science fiction-læsere.
I håbet om at kunne lægge sit smertefulde liv på jorden bag sig er tyskeren Luka taget til Mars, hvor han skal arbejde for ThorGate-koncernen. Umiddelbart efter hans ankomst rammes Mars af en vildfaren asteroide, som slår ned i en forskningsstation og dræber en tekniker. Romanens anden hovedkarakter er Julie, der er chef for United Nations Mars Initiative. Hun får til opgave at undersøge ulykken nærmere. Det står hurtigt klart, at noget ikke er, som det skal være, og de to marskolonister begynder et opklaringsarbejde for at afsløre sandheden og stille de ansvarlige til regnskab, inden det er for sent. Bogen er baseret på det prisbelønnede brætspil Terraforming MarsTerraforming Mars (Dansk tekst).
Hurtiglæst rumkrimi, som ikke gør meget ud af at udfolde historiens ramme eller verdensbygning, og som har en lidt flad spændingskurve. Bogen kan være et sted at starte for nye læsere af genren og vil nok også kunne tiltrække brætspillets fanskare som læsere.
En lang række science fiction-bøger har Mars som omdrejningspunkt, bl.a. Rød opstandLøb. Færre beskæftiger sig med terraforming, men emnet behandles i Løb : novellerEn lang række science fiction-bøger har Mars som omdrejningspunkt, bl.a. Rød opstand. Færre beskæftiger sig med terraforming, men emnet behandles i : noveller.