Bøger / faglitteratur

I sort : en debatbog om depression


Beskrivelse


18 psykiatere, psykologer, læger, forfattere, filosoffer og journalister skriver om behandlingsformer, personlige erfaringer og psykisk lidelse i historien, i medierne, i samfundet og i kunsten.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 1999

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 13. okt. 1999

Bogen er en samling artikler – alle om emnet depression – af forfattere med forskellige tilgange til stoffet, dels faglige (læger, psykologer, socialrådgivere) dels mere kunstneriske/reflekterende. Fælles for en stor del af artiklerne er et opgør med den for tiden herskende opfattelse af de nye antidepressive præparater – en opfattelse som bl.a. udtrykkes gennem deres kaldenavn "lykkepiller". En mere neutral betegnelse er SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors). Serotonin er budbringere mellem hjernecellerne, men forskningen på området er langt fra endegyldig. Som Jytte Willadsen udtrykker det på side 170: "Er jeg glad, fordi jeg har meget serotonin mellem mine hjerneceller, eller har jeg meget serotonin, fordi jeg er glad?" Den mest udbredte opfattelse er, at SSRI i kombination med samtaleterapi, er vejen frem ved depression. Kognitiv terapi – en forholdsvis ny terapiform, hvor patienten bliver opmærksom på sine negative tankemønstre – har ofte positiv virkning. Der er tale om en debatbog, der vil være aktuel indtil afgørende, nye præparater, terapeutiske metoder og/eller videnskabelige forklaringer på depression fremkommer. Alle artikler er læsbare for såvel den ikkelærde læser som den lærde.


Information

d. 5. jan. 2000

af

af

Finn Abrahamowitz

d. 5. jan. 2000


Ugeskrift for læger

Årg. 162, nr. 8 (2000)

af

af

Per Vestergaard

Årg. 162, nr. 8 (2000)