Man finder ikke John Fante i de gængse opslagsværker over amerikansk litteratur. Han døde i 1983, men først i de senere år er han blevet et navn. Han startede i begyndelsen af 30'erne med atskrive noveller til forskellige magasiner, senere kom en række romaner til, deriblandt en serie på 5 selvbiografiske romaner, hvoraf denne fra 1939 er nr. 2. Hovedpersonen Arturo Bandini bor på etusselt hotelværelse i den fattigste del af Los Angeles, hvor han dagdrømmer om at blive en stor forfatter. Han forelsker sig i en mexicansk pige, også en outsider, og bogen veksler mellem hans kampfor at blive noget stort og den opslidende, tragiske kærlighedshistorie. Den fænger ved sin overbevisende psykologi og sært intense sprog. Charles Bukowski, som Fante rent overfladisk ligner lidt,har skrevet et begejstret forord. Fante hører vel ikke til de helt store i amerikansk litteratur, men blandt dem lige under hævder han sig fint.