Spil / computerspil

Ice age 3 : dawn of the dinosaurs


Beskrivelse


Platformspil. Mammutterne Ellie og Manny venter en lille ny og da Sid også gerne vil være far hugger han nogle dinosauræg. Men dino-mor vender tilbage og kidnapper Sid og nu må vennerne redde ham. Spil skiftevis som Sid og andre af vennerne fra flokken, heriblandt den energiske Buck. Saml bær og nødder og køb ekstraudstyr.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2009

af

af

Kristian Agerholm Jensen

d. 30. juni 2009

PS3, Dvd-rom. Henvender sig til fans af filmserien, men også til spillere der generelt kan lide enkle platformspil. Man skyder andre dyr og jages af dinosaurer, men alt sammen på et meget uskyldigt niveau, hvor "døde" fjender forvandles til blade og bær. PEGI 7+. Grundet sværhedsgraden er målgruppen børn i alderen 6 til 12 år. De yngste kan have brug for engelskkyndige medhjælpere da al vejledning er på engelsk, manualen undtaget.

Bygger på filmen af sammen navn. Mammutterne Ellie og Manny venter en lille. Men fjumrehovedet Sid vil også have familieforøgelse så han hugger 3 tyrannosaurusæg, men som hævn kidnapper dino-mor Sid. Vennerne er nødt til at følge med ind i det farlige dinosaurusland for at befri ham. Spillet er bygget op i små sektioner hvor man skiftes til at styre de forskellige figurer, seks i alt. I første opgave skal Sid gøre bostedet mammut-børnevenligt. Siden skal man jage med Sabeltigeren. Især den nye adrætte figur Buck er ret vellykket.

Ligner i udførsel forgængeren Ice age 2 - men Ice age 3 virker mere gennemført. Dvd-rom udgaven kan spilles med tastatur, men jeg vil bestemt anbefale at man bruger en controller i stedet.

Kan man lide filmen kan man bestemt også lide spillet. Det giver god variation at man får lov til at spille og udnytte de mange forskellige figurers egenskaber. Et lidt enkelt men sjovt og underholdende spil der også havde fortjent en plads på spilreolen, selvom filmen ikke havde eksisteret.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2009

af

af

Henrik Schou

d. 18. juni 2009

Wii. Ice age 3 er baseret på den aktuelle film af samme navn. Spillet er et action adventure, hvor man skal styre seks figurer fra filmene. Det henvender sig til fans af filmene, både drenge og piger, fra omkring 8 år og op. På engelsk med PEGI på 7+.

Spillet indeholder 15 baner inspireret af scener fra filmen, hvor spilleren skal styre en af de seks figurer (fx Scrat, Sid, Manny eller Diego). Hver figur har unikke angreb, men til trods for dette virker de ikke voldsomt forskellige. Banerne er en balanceret blanding mellem platformelementer, fjender og enkle puzzles. I spillet rejser de seks venner over tundraen, men ender i en jungle, der ikke kun indeholder fremmede planter - den er også fyldt med dinosaurer. Vennernes møde med de store øgler danner rammen for spillets baner, mens Scats evige jagt på det kæmpe agern er koplet på som en sidehistorie. Spillet er gennemført på en enkelt aften eller to, så det er i den korte ende. Levetiden forlænges af multiplayer minispil for op til fire spillere. Der er otte minispil at dyste i for hele familien. Grafikken er nydelig, med let genkendelige figurer og karakterer.

Spillet ligner på mange måder sine to forgængere og stort set alle andre action adventures baseret på film. Der er med andre ord ikke de store nyskabelser i denne titel.

Ice age 3 er et typisk spil baseret på en spillefilm. Man får lov til at spille de kendte figurer gennem situationer fra filmene. Det er let tilgængelig underholdning for de yngste, krydret med ekstra minispil. Et enkelt spil for hele familien.