Bøger / skønlitteratur til børn

Ida flyver til Afrika


Beskrivelse


Billedbog. Ida bygger sammen med far en flyver. I den flyver hun til Afrika. Her møder hun sin bedste ven, Kalle, som er i gang med pandekagebagningen. Men løveungen og de frække aber, som også vil have pandekager!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2018

af

af

Ole Laursen

d. 16. apr. 2018

Ida får hjælp af far til at bygge en flyver. Hun flyver til Afrika, hvor hun møder sin bedste ven Kalle. Han er i gang med at bage pandekager under en palme. Men løveungen og de frække aber vil også have pandekager. Tag dine 2-4-årige med på en herlig fantasirejse med den elskede lillepige Ida.

Iført kasket og cool solbriller tager Ida på rejse. For når hun er iført solbriller og kasket, kan hun flyve hvorhen, det skal være! Det er efterhånden 17. gang, vi møder Ida siden den første bog Ida og snemanden fra 2013. Forside med Ida iført solbriller og med Kalle siddende bagved i flyveren.

De 2-4 linjede tekster på hver side er korte, præcise og fornøjelige at læse op. Elegant fører Inger Tobiasen os med Ida højt op i luften, op til skyerne, og til fremmede verdensdele. Til Afrika med palmer, en løveunge og aber. Til slut føres det læsende barn trygt og sikkert hjem igen, da vi ser Kalle og Ida og tøjdyrene siddende i sengen. Undervejs ser vi forunderlige ting som en engledreng, der tisser på sin sky og derved laver regn! Som sædvanlig en dejlig oplevelse at være i selskab med Ida i denne historie om barnets evne til forunderlig og fantasifuld leg.

Fannis fantastiske farverFannis fabelagtige farvekridt og Fannis fabelagtige farvekridt er to andre historier fra Tobiasen med leg og fantasi som omdrejningspunktFannis fantastiske farver og er to andre historier fra Tobiasen med leg og fantasi som omdrejningspunkt.