Bøger / skønlitteratur til børn

Ida og sandenglen


Beskrivelse


Billedbog. Ida er på stranden med sin mor på en varm sommerdag. Ida ligger i sandet og kigger på himlen og laver en sandengel, som havet skyller bort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 2. dec. 2014

En dag med vildt blæsevejr, en dag med stegende varm sol og en sjov regnvejrsdag er udgangspunktet for små historier om den lille pige, Ida, i tre nye billedbøger. Målgruppen er børn på 2-4 år.

Tobiasen har forfattet og illustreret en lang række børnebøger. I "Ida og blæsten" er Ida ude i det vilde blæsevejr, hvor en stor pustende sky får ting til at flyve rundt i luften. Til sidst blæser den endda Ida ned i mormors kurv med vasketøj. I "Ida og regnvandspytten" leger Ida og hendes ven Kalle ude i regnvejret. De ser, hører og mærker regnen og leger i vandpytterne sammen med Mis, der bestemt ikke har lyst til at lege med. Ida er på stranden i "Ida og sandenglen", hvor hun ligger i sandet og mærker dets varme, ser på himlen og laver en sandengel. Men bølgerne fra vandet vasker englen væk, hvilket flytter hendes fokus til en spændende sommerfugl, der flyver op mod solen.

Tre fine fortællinger med en tekst og billedside, der er letforståelig og spændende for målgruppen. Begge dele er forholdsvis simple, men der er masser af underfundighed, leg og livsglæde i bøgerne. Det er en rigtig god kombination. Tegnestilen er lig den i første bog i serien med sort/hvide-tegninger farvelagt med blå og én anden farve.

Bøgerne minder om lignende bøger om mindre børn som fx Lindgrens serie om Jeppe og Fauerbys "Mette"-serie. Bøger med samme vejr-tema er fx Grøns Didi - efterår. Kvalitetsmæssigt er de lige gode, og de kan supplere hinanden fint.