Sød kvadratisk bog til børn fra 2 år og opefter.
Den lille pige Ida oplever et snevejr. Hun smager på snefnug, laver en snebold og til sidst en snemand. Bogen er i et praktisk kvadratisk format til de små hænder. Illustrationerne er lavet af en blød streg, og farverne holdt i sort/hvid med en kølig blå farve, der passer godt til historien om et snevejr. Teksten består af få ord, højst en hel sætning på hver side. Bogen er rigtig fin til de små, og den fortæller fint og enkelt om, hvad man kan lave i et snevejr. Inger Tobiasen har tidligere lavet bøgerne om Sigurd Sigurd og landbrugsmaskinerne.
Der findes en del pegebøger i denne stil. Denne bog kan sammenlignes med bøgerne om Willi Willi bliver væk skrevet af Kirsten Sonne Harild og illustreret af Inger Tobiasen. Men bogen kan også sammenlignes med bøgerne om Mette af Lene Fauerby. Indholdsmæssigt kan man sammenligne med bogen Lilja lader det sne af Heinz Janisch, den er dog til ældre børn og mere poetisk.
Dette er en lille sød pegebog om et snevejr. Den er perfekt til målgruppen, og adskiller sig lidt ved, at illustrationerne er holdt i sort/hvid og kølig blå. Et fint supplement til serierne i pegebogskrybberne.