Digte der udforsker sproget og universets rum og virkelighed i et brusende billedsprog. For læsere, der er nysgerrige på ny dansk lyrik og abstrakt billedsprog.
Signe Gjessings tredje digtsamling udforsker i versform universet, rum, virkelighed og uendelighed. Sproget er billedrigt og unikt fx:"uendeligheden "poppes ud" af rum som isterninger af isterningebakker: vores fodtrin" og "I/et kys taber nuet sine blade, som en rose, vores tunger falder af nuet så nuet står bart, helt uden blade". Bogen er trykt i et stort billedbogsformat med en grågylden nuance på omslaget. På siderne er der relativt få linjer med store hvide mellemrum imellem. Den grafiske opsætning understreger versenes rækken mod uendeligheden, rummet og intet.
Gjessing sammenfletter hverdagsagtige ord med kosmiske begreber og betragtninger på en måde, der får hendes vers til at rumme både store dybder og nærhed på én gang. Ordsammensætninger som bl.a. "Verdensrummets fortove" og "sangskjuleragtige rumskjulere" skaber en fin sanselig læsning. At læse Gjessings nyeste digte er som en rejse i sprogets og virkelighedens uendelighed - uforudsigeligt, udfordrende og til tider (for)underligt.
Gjessings poetiske stemme er særegen og helt sin egen, som i hendes tidligere digtsamlinger Ud i det u-løseBlaffende rum nænnende alt og Blaffende rum nænnende altGjessings poetiske stemme er særegen og helt sin egen, som i hendes tidligere digtsamlinger Ud i det u-løse og .