Nothing was the same
Drake
Emneord
Anmeldelser (5)
Bibliotekernes vurdering
d. 17. maj 2015
af
af
Thomas Tiedje
d. 17. maj 2015
Drake gjorde Beyoncé tricket efter, da han med et enkelt hashtag på Twitter linkede til sit nye album og overraskede alle sine fans, som ikke havde set det komme. Det er den canadiske rappers fjerde album, som han selv betegner som et mixtape, men det gør ikke denne udgivelse ringere. Musikalsk og lyrisk er Drake stadig en af de mest progressive indenfor sin genre, med kunstnerisk selvindsigt og integritet. Her er Drake mere klagende og ked af det end nogensinde, og hans beats er de mørkeste siden 2009's "So far gone". Til gengæld er her ingen higen efter at blive anerkendt som en af de største rappere på scenen. Det er som bekendt når man bare er som man er, man viser sit værd.
Gaffa [online]
d. 15. feb. 2015
af
af
Michael José Gonzalez
d. 15. feb. 2015
"En af Drakes største aktiver er, at han midt i al storskryderiet ikke er bange for at flashe sin usikkerhed og fremstå sårbar i en ellers swagger og macho-præget hiphop-verden, giv for eksempel bare You & The 6 og 6 Man et lyt. Alt i alt er denne overvældende samling sange en stemningsfuld affære med masser at dykke ned i på både lyd- og lyrik-siden".
Berlingske tidende
d. 18. feb. 2015
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 18. feb. 2015
"Det er Drake for fuld udblæsning og i direkte forlængelse af de mørkt rugende hiphop-tunge tracks, der tegnede store dele af 2013s »Nothing Was The Same«. Det er både en god og dårlig ting. God fordi Drake lige nu virkeligt er i sit es som rapper. Han strutter af selvtillid og karisma og har et af rap-gamets bedste øre for mindeværdige linjer og slagfærdige punchlines. I modsætning til mange af kollegerne er man aldrig i tvivl om, hvad han siger. Og det gør ham umulig at ignorere. På godt og ondt. »If I die all I know is I'm a motherfucking legend,« lyder det f. eks. selvfedt på »Legend«. Det er typisk Drake. Og der er meget mere, hvor det kommer fra".
Politiken
d. 19. feb. 2015
af
af
Simon Lund
d. 19. feb. 2015
"Drake rapper om alle fjenderne omkring sig og åbner i melodramatisk og ubeskeden skryderstil med linjerne: »Oh my God, oh my God/If I die, I'm a legend«. Albummets titel kunne være taget fra et selvmordsbrev, og mellem de mange ord om penge, piger og Toronto tegner Drake omridset af en soldat på vej i krig. Drake giver den som hård nyser, men har ikke kittet sine sprækker af melankoli til. Den kombination er sammen med Boi-1das hypnotiske produktioner og Drakes evne til at tale direkte til sin egen generation med til at løfte ham op i en liga for sig. Det kunne godt gå hen at blive legendarisk".
Information
d. 18. feb. 2015
af
af
Lasse Posborg Michelsen
d. 18. feb. 2015
"Meningskrisen banker på døren, og Too Late er også Drakes hidtil mest mørke plade. Manden, der ellers er kendt for at blande hiphop og R'n'B, synger stort set ikke på denne udgivelse. Beatsne er minimalistiske, industrielle og klaprer nervøst derudaf, ofte skifter de halvvejs i et nummer som på »Star67« ... Drake synes at cementere sin lyd på denne plade, hvilket klæder ham. Men man kan alligevel ikke lade være med at håbe på, at der rent tematisk kommer mere kød på den kommende View From the 6".