For læsere af engelske Julian Barnes' altid velskrevne og elegante forfatterskab vil denne diskuterende og delvis selvbiografiske essayistiske udgivelse om dødelighed og den mulige eksistens af en gud være en oplagt og naturlig opfølger på hans romaner og noveller om alderdom og tro.
Barnes, f. 1946, har nu levet omkring 3/4 af den forventede afmålte tid, og hans tanker kredser stedse mere om livets afslutning. I denne sprænglærde og dog letflydende bog kredser han om emnerne død og religion. Bogen er en blanding af traditionel roman, essay og fiktiv selvbiografi, og det er en blandingsform som fungerer overraskende godt. Med litterære henvisninger og anekdoter, diskussion af eksistensen af en gud, meningsudvekslinger med sin filosofiuddannede bror og ikke mindst tilbageblik på scener fra sin barndom og forældrenes liv har Barnes skrevet et sofistikeret essay, som hans vanlige læsere vil vide at sætte pris på. Bemærk at bogen er placeret i 16.8 og ikke i skønlitteratur.
Barnes er en produktiv skønlitterær forfatter, og for danske læsere er han nok mest kendt for romanen Flauberts papegøje, 1987. Hans forfatterskab er velskrevet og udfordrende og kræver en vant læser, som til gengæld får fine og inspirerende læseoplevelser.
Den engelske forfatter Julian Barnes har nu passeret de 60 og kredser i et elegant essay med selvbiografiske træk om sin egen dødelighed og den mulige eksistens af en gud. Forsiden er meget præcis for indholdet og viser en knokkelmand med leen.