Il capo dei capi, 2007, der betyder noget i retning af "bossen over alle bosser", er en knap og nap ti timer lang italiensk tv-serie i seks afsnit om den sicilianske mafias udvikling efter 2. verdenskrig. Serien bygger på grundig research, men er primært et stort dramatisk, bredt favnende menneskeligt epos og henvender sig derfor ikke kun til et krimihistorisk interesseret publikum.
Salvatore Riina med øgenavnet Totò oplever som dreng sult og fattigdom, og disse oplevelser udgør drivkraften i en succesfuld kriminel løbebane. Totò er først et ualmindelig brutalt og hensynsløst mafiamedlem, og samme egenskaber gør ham efterhånden til overhoved for Cosa Nostra (vores sag), der er en sammenslutning af de sicilianske mafiafamilier. Totò kan tilsyneladende tillade sig hvad som helst. Politifolk, politikere og dommere likvideres på bestialsk vis, men han ender alligevel efter årtiers terror i fængsel på grund af en ubestikkelig politimand og to ihærdige dommere, Giovanni Falcone og Paolo Borsellino.
Serien besidder en vis autenticitet, men forbillederne er klart Coppolas Godfather-trilogi, Scorseses Goodfellas og såmænd også Penns Bonnie og Clyde. Der er altså tale om stort drama med personlige motiver og familiesammenhold, opofrelse og forræderi. Og det hele er garneret med æstetiske nedkydninger og litervis af blodkaskader i slow motion.
Imponerende, velproduceret tv-serie, der ikke undgår en kulørt, sentimental tone. Men den klæder og hører genren til.