Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ild og vand


Beskrivelse


Fortælling om den 12-årige Maeve, der bliver lærling på trolddomsskolen Layvon. Her går det op for hende, at hun er halvt gud, halvt menneske, og at hun må kæmpe mod det onde med sine magiske kræfter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2005

af

af

Tove Delica

d. 3. okt. 2005

Den 12-årige Maeve er halvt menneske, halvt gud, og fødes i Vada, hvor moren er gudinde for godheden. Her dukker ondskaben op i skikkelse af Novtorn og hans dæmoner, og hun må derfor bringes i sikkerhed hos sin far i menneskenes verden. Maeve har stærke men ukontrollerbare magiske kræfter, og sendes derfor til trolddomsskolen Layvon. Nu er scenen sat for en klassisk fantasy-fortælling (var der nogen, der sagde Harry Potter?). Vi har et uhyre kompliceret persongalleri, et minutiøst beskrevet samfund med gode og onde kræfter, og bag historien om Maeves hårde dagligdag på skolen, kører historien om den overordnede kamp mellem godt og ondt. Forfatteren er debutant, og har forbavsende godt greb om sit komplicerede stof, de mange mærkelige personer og væsner og sidehandlinger. Jeg synes dog som læser, at det kan være svært at holde sammen på det hele. Efter ca. 200 sider kommer det til et drabeligt opgør, og trådene redes delvist ud, og der antydes en fortsættelse. Bogen er et udmærket bud på en dansk fantasyroman for de garvede Harry-fans fra 10 år. Historien ville have vundet ved en stramning og en forkortelse, men vi hører gerne om, hvad der videre hænder vor heltinde.


Jyllands-posten

d. 22. okt. 2005

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 22. okt. 2005