Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ildåndernes ø


Beskrivelse


Hylas tager en farlig omvej i sin søgen efter søsteren og havner som slave i en kobbermine. Sammen med pigen Pirra og en forældreløs løveunge kæmper Hylas for at slippe væk og bryde kragernes magt for evigt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2014

af

af

Stine Veisegaard

d. 11. feb. 2014

Anden del i serien Bronzedolken. Målgruppen er historisk interesserede drenge og piger med hang til spænding og højt tempo. Fra ca. 11 år. Fuldt udbytte kræver kendskab til tidligere bind.

Oldtidens Grækenland og en udstødt dreng, der søger sin bortførte søster, mens magtfulde krigere jagter ham, er ingredienserne i denne handlingsmættede serie. Skæbnen vil, at Hylas havner som slave i en kobbermine på en vulkanø. Sammen med pigen Pirra og seersken Hekabi planlægger han at stjæle den sagnomspundne bronzedolk med håb om, at profetien om husets Koronas undergang kan gå i opfyldelse. I dette bind knytter Hylas tætte bånd med en forældreløs løveunge, som intuitivt fornemmer, når der er fare på færde for Hylas. Beskrivelserne af den lille løveunge er guf for elskere af dyrefortællinger. Bogens slutning lægger op til nye eventyr, og mange fans af serien vil se frem til næste bind. Ligesom i sidste bind veksler fortællevinklen imellem flere af personerne og Hylas' nye dyreven. Forsiden viser en af bogens mest dramatiske scener og vil som forrige bind tiltrække målgruppen. Bogen har et afsnit med forfatterens kommentarer, der hjælper med at sætte handlingen ind i en historisk/mytologisk ramme.

Målgruppen er læsere af Urtidskrøniken, der er skrevet af samme forfatter. Gudernes søn af Niklas Krog appellerer også til samme målgruppe.

Anden del i en historisk serie, der iblandet elementer fra fantasy- og trivigenren vil holde forfatterens trofaste publikum fanget.