Det er en alvorlig bog med en trist handling, som Henning Mankell her har skrevet. Hovedpersonen, Sofia på 15 år, har mistet begge ben ved at træde på en landmine. Ved samme lejlighed døde én af hendes søstre. Faderen er blevet dræbt af nogle banditter, der angreb landsbyen, og nu bliver Sofias anden søster syg og dør af aids. Et opløftende moment midt i alt det triste er et spirende kærlighedsforhold mellem Sofia og en jævnaldrende dreng. Sofia havde ellers ikke turdet håbe på, at nogen ville fatte interessen for hende på grund af hendes handicap. Handlingen foregår i en lille afrikansk landsby, og der er en fin skildring af livet blandt de fattige beboere og deres kamp for at bevare deres små jordlodder. Uden at gå i detaljer beskriver bogen også familiernes boliger og de større børns arbejde i hjemmet. Dette vil åbne øjnene for en fremmed verden hos de 13-15-årige læsere, som især skal findes blandt de piger, der efterspørger sørgelige bøger. Sprogligt er bogen let tilgængelig, og de meget få afrikanske ord, der er i teksten, forklares i en ordliste.