Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ildens gave


Beskrivelse


Fantasy. Da Andrea flytter til Nordland med sin Shirehest Avalance, aner hun ikke, at hun bliver hvirvlet ind i en magisk verden, hvor hun og hendes nye venner får overnaturlige kræfter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

1. del i ny serie, som er skrevet for piger fra 10 år, som både er til heste og fantasy. Den mangainspirerede forside passer til bogens indhold.

Heste møder W.I.T.C.H. møder manga i denne nye svenske heste/fantasy-serie. I et mix af tekst og manga-agtige tegninger fortælles historien om Andrea, som flytter til det nordlige Sverige og her både i skolen og på den rideskole, hvor hun opstalder sin Shirehest får nogle lige så hestetossede venner. På en ridetur kommer de ud for en meget mærkelig oplevelse, hvor de rider gennem et rituelt samebål, der giver dem hver især overnaturlige kræfter. Kræfter som de får god brug for i et opgør med de dødes hær, som forsøger at erobre de levendes verden. Det er en indviklet historie med mange sidehandlinger til dels den almindelige verden med lektier, forældre og ridning og til dels en god portion sametro. En handling, der går over stok og sten i et enkelt sprog i korte sætninger og med en del direkte tale. En af forfatterne Noomi Hebert kendes fra billedbøgerne om mumitroldene.

Bogen ligner mest den nye hesteserie Min magiske pony.

En hurtigt læst hestetrivi-bog med mange personer og en handling, der går så stærkt, at historien ikke når at folde sig ordentligt ud og blive rigtigt spændende og vedkommende. Kombination af fantasy og mangategning i hestegenren er ny og vil sikkert have appel til målgruppen, men de får ikke så meget med sig på indholdssiden.