Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Iliaden


Beskrivelse


Homers beretning fra 700 år f.Kr. om den lange strid i Grækenland som både guder og mennesker deltog i, og som endte med Trojas fald, genfortalt muntert, ramsaltet og blodigt detaljeret.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2000

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. sep. 2000

Som med forgængeren Odysseen placerer Haller sig med endnu en ramsaltet og kraftfuld gendigtning af Homer som et tilbud til dem, der helst ikke vil læse de oprindelige hexameterdigte, men som på den anden side finder Gelsteds tekstnære prosagendigtning for uengagerende. Gelsted vil sikkert længe være den, mange studerende vil vende sig mod, netop på grund af hans tekstnærhed, men Haller har nok engang skabt en slags moderne roman over det homeriske digt, nem at gå til, læselig uden noter og forklaringer, voldsom og brutal som forlægget: her emmer af blod og bræk i de mange slagscener mellem grækere og troere. Og at Haller har taget på at gøre de smålige og liderlige græske guder levende, det ved man fra forgængeren. Hans prins Paris er forresten en noget klam, selvoptaget karl, det er så et humoristisk element blandt flere i skildringen af denne blodige krig med de mange helte, der må dø, inden Odysseus ved sin list med den trojanske hest får angrebet byen indefra, og Troja falder. Og nu kan man så læse gendigtningerne i rigtig rækkefølge. Gode arkaiserende tegninger af Mads Stage.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2000

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 18. sep. 2000

Iliaden er en af verdenslitteraturens store klassikere, og det er Bent Hallers fortjeneste at han med denne udgave og bearbejdning har gjort fortællingen tilgængelig for yngre læsere, og såmænd også for de mange ældre, for hvem litterære klassikere normalt ikke er førstevalg, når der vælges læsestof. Bent Hallers gendigtning fastholder det voldsomme begivenhedsforløb, den dramatiske nerve, de stærke følelser, men i sin egen forenklede, på samme tid elegante og lettilgængelige prosa, hvor myriader af personer, guder, konflikter og begivenheder finder deres naturlige plads i beretningen om grækernes ti år lange belejring af Troja. Især fungerer det når Bent Haller giver plads til de mange saftigt erotiske eskapader og de meget menneskelige konflikter mellem guderne, og dermed forstærker en humoristisk og livsbekræftende dimension i historien som modvægt til den ellers overordentligt blodige fortælling. Sprogligt og indholdsmæssigt virker fortællingen forbavsende frisk, veloplagt, sanselig og den afvikles logisk, overskueligt og særdeles medrivende. Bogen er i samme udstyr som den tidligere udgivne Odysseen (99/45) og med samme illustrator, Mads Stage, som også tidligere har illustreret forfatterens bøger. En stor læseoplevelse for 8.-10. kl elever, der sandsynligvis kræver formidling.


Politiken

d. 7. okt. 2000

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 7. okt. 2000


Information

d. 26. okt. 2000

af

af

Bent Vinn Nielsen

d. 26. okt. 2000


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 3 (2001)

af

af

Per Birkebæk

Årg. 118, nr. 3 (2001)