Med de europæiske magters mere eller mindre ufrivillige afvikling af deres kolonier efter 2. verdenskrig skulle imperialismen gå sin død i møde, hævdede man ofte indtil for få år siden. Et kapitalistisk samfund kan imidlertid ikke vælge at være imperialist eller ej; imperialismen er et led i den kapitalistiske samfundsform, uden hvilken denne ikke kan bestå. Imperalismens nye midler er militærhjælp, u-landshjælp, handels- og finanspolitikken i bred almindelighed. Dette påvises gennem analyse af fortrinsvis USA's finansielle og militære forhold til såvel andre udviklede industrilande som til den tredje verden. Forholdet til de socialistiske lande belyses kun, når det skønnes nødvendigt for forståelsen af navnlig amerikansk imperialismes overdimensionerede indflydelse visse steder i verden. Bogen er særdeles interessant, men lidt vanskeligt tilgængelig og vil næppe finde mange læsere i de mindre biblioteker.